Sådan sparer du mange penge på Black Friday

Shopping

Black Friday er hurtigt blevet landets største shopping-dag. År efter år slår sidste fredag i november rekorder, både målt på omsætning og på antal dankorttransaktioner herhjemme. Det sker fordi flere og flere udnytter dagen, og fordi flere webshops og butikker hvert år får øjnene op for tabt markedsføring og salg, hvis ikke de hopper med på vognen. Dette betyder, at du som forbruger kan øjne en mulighed for at spare mange penge på ting, som du alligevel står og mangler. Det kan selvfølgelig også betyde, at du lader dig rive med og køber ting, som du måske ikke lige havde planlagt. Men det er ikke dine intentioner, som det skal handle om i dag. Tværtimod, så skal det i bund og grund handle om, hvordan du kan spare flest penge på Black Friday.

 

Kend dine priser på forhånd

Første skridt på vejen mod at spare mange penge er at kende priserne på forhånd, samt at tjekke eventuelle tilbud i perioden op til Black Friday. Mange butikker sætter nemlig en enorm del af sortimentet på tilbud for at øge salget, også selvom tilbuddene kan være voldsomt ordinære. Butikkerne vil ikke gå glip af tabt omsætning, fordi alle andre butikker har flere ting på tilbud. Dette betyder, at man hurtigt kan blive lokket i fælden af tilbud, som er ganske ordinære. Så kend dine prisniveauer og dine tilbud og brug dette til at finde den største besparelse. Vær ligeledes opmærksom på de ordinære priser – enkelte år har der kørt historier om butikker, som har snydt med priser og tilbud.

 

De bedste tilbud bliver revet væk

En vigtig ting at have for øje, når du handler på Black Friday, er, at de største og bedste tilbud bliver revet væk. Dermed gælder det om at være hurtigt ude i butikkerne eller inde på internettet. Hvis alle går efter den samme, populære kaffemaskine, og kun 100 er sat til salg, så kan du nok regne ud, hvor hurtigt de er væk, hvis prisen er god. Derfor gælder det om at være forberedt og klar fra start. Du skal vide præcis, hvad du går efter, så du hurtigst muligt finder de bedste tilbud i de forskellige butikker. Det kan være forvirrende og stressende, at mange butikker har samme produkter på tilbud til forskellige priser.

 

Du sparer ikke, hvis du køber unødvendigt ind

Man kan sætte nok så mange præmisser op for, hvordan man sparer mest muligt på denne store dag. Men alle disse forhåndsregler, tips og tricks holder ikke altid stik, hvis man lader sig lokke af store gyldne skilte på nettet og af bokse, hvori der står høje procentvise rabatter. For har man sparet noget, hvis hele ens besparelse bliver brugt samme dag på ting, som du end ikke har brug for? Næppe. Derfor bør du have dig for øje præcis, hvad du skal jagte tilbud på, når dagen er inde. Mangler du en kaffemaskine og et nyt TV, så er det de ting, du skal købe – ikke alt muligt andet, som gør at dine besparelser bliver brugt alligevel.