Sådan Sætter du Bordtennis op Udendørs

Bordtennis

De fleste af os er vant til, at bordtennis er noget, man spiller indendørs. Men det er faktisk også et spil, som rigtigt mange nyder, at spille ude i det fri. Det har blandt andet den fordel, at man ikke skal finde plads inde i huset til bordtennisbordet, der som bekendt godt kan fylde en hel del. Så hvis du synes det lyder interessant, at sætte et spil bordtennis op udenfor, er der nogle specielle egenskaber, som bordet skal have, så det kan klare sig under de hårde vejrforhold udenfor. Det bliver også en absolut nødvendighed, at have noget til at dække bordtennisbordet med. Det resterende udstyr kan du enten opbevare indendørs, eller du kan købe et godt Bordtennis etui, og så have det liggende i en vandtæt kasse ude ved bordet. At have udstyret let tilgængeligt øger chancen for, at du og andre spontant vil gå i gang med et spil bordtennis.

 

Vejrbestandigt

Når du skal finde et bordtennisbord, der skal stå udenfor, så skal du sørge for, at det er tilpas vejrbestandigt, og har et passende dække, så det kan overleve de barske og varierende forhold. Hvis du ønsker at spille udendørs, vil det ikke være smart, at købe et bordtennisbord, der er lavet af træ, da træborde hurtigt får problemer som forvridning, og de desuden vil absorbere fugt og hurtigt falde fra hinanden. Det kan godt lade sig gøre, at bruge et træbord, men så skal du sørge for, at det har en speciel vandtæt belægning, der hjælper med at holde bordets egenskaber ved lige, selv når det står udenfor. Sådan en belægning hjælper med at beskytte toppen mod skader, og forhindrer fugt i at sive ind i bordet, selvom det udsættes for regn eller dug. Du skal selvfølgelig også sørge for, at benene ligeledes er vandtætte. Hvis du beslutter dig for, at købe bordtennisbordet til udendørs brug, bør dit første valg være et bord af aluminium, da de er utroligt holdbare og vejrbestandige.

 

Bolden skal kunne hoppe

Den anden vigtige faktor, som du skal overveje er, om overfladen på bordet stadig tillader bolden at kunne hoppe ordentligt. Generelt er dette meget bedre på indendørs borde, end det er på udendørstypen. Selv hastigheden vil variere afhængigt af de materialer, der bruges øverst på bordpladen. Den måde bolden hopper på, vil være hurtigere på et træbord, sammenlignet med et metalbord. Hvis du ønsker at spille bordtennis på professionelt plan, eller i turneringer, er det altså noget du er nødt til at tage højde for.

 

Dæk bordet til

Uanset hvilken type bord du køber, skal du sørge for, at købe den rette tildækning. Dette dække hjælper nemlig med at beskytte bordet mod de hårde vejrforhold, og øger bordets levetid ganske betydeligt, samtidig med det holdes i god stand.