Sådan går folk på pension som 30-årige

Ung fyr

Der har været en del snak på det sidste om, at det ikke giver mening, at vi stadig arbejder lige så længe som folk gjorde for 50 år eller 100 år siden. Der er sket nogle helt vilde fremskridt i løbet af den tid, både rent teknologisk, men bestemt også industrielt. Langt de fleste jobs er fundamentalt anderledes nu til dags, men hvorfor er de nødvendige? Sandheden er, at langt de fleste jobs i førsteverdenslande slet ikke har noget praktisk formål. I stedet er de med til at ødelægge miljøet og forgifte vores sind med forbrugercentriske tankemønstre, som får os til at købe en helt masse ting, som vi ikke har brug for, men som selvfølgelig medfører, at vi får brug for flere penge og derfor fortsætter med at arbejde. Der er sket en så stor effektivisering de sidste 50 til 100 år, at alle kunne gå på pension før de blev 30, hvis de besluttede sig for det tidligt nok i deres liv. Hvis du kunne være interesseret i at vide hvordan, så går vi i dybden med det her.

For at gå på pension skal man have en passiv indtægt eller en stor opsparing. Hvis du hverken tjener penge eller har nok til at klare dig, så overlever du i hvert fald ikke lang tid efter, du går på pension. Vi skal altså finde ud af, hvordan du enten tjener en hel masse penge meget hurtigt, eller hvordan du kan sikre dig, at du løbende får nok penge til at overleve. En stor opsparing skal dog helst investeres, og så ender man typisk ud med en slags passiv indtægt alligevel.

Der er ikke nogen sikker måde at tjene ekstraordinært mange penge på kort tid. Det viser sig dog, at en gennemsnitligt dansk løn er rigeligt til at spare så meget sammen på bare fem år, at du kan leve resten af dit liv for de penge – hvis du investerer dem rigtigt. For at det kan lade sig gøre bliver du dog nødt til at leve billigt, både mens du sparer op og efter du er gået på pension. Man kan lige så let have et godt liv uden at bruge mange penge som ved at bruge mange penge, hvis man starter med en smule personlig udvikling og dannelse.

Hvis du hellere vil skaffe en passiv indkomst, hvor dit arbejde er din investering, så er digital markedsføring en god ting at lære. Der sker så meget automatisering på det område med blandt andet agillic, at det faktisk er muligt at lave et setup, hvor du en smule arbejde nu kan tjene penge de næste mange år. Folk laver typisk bare en masse blogs eller andet indhold, hvor de kan smide reklamer op, som så løbende tjener dem penge, så længe de får nok besøgende.