Sådan får du glade medarbejdere

Glade

Umotiverede medarbejdere uden arbejdsglæde kan få indflydelse på din virksomheds bundlinje, idet det kan betyde mindre effektiv arbejdskraft og højere sygefravær, samtidig med at det skaber en dårlig stemning på arbejdspladsen. Herunder får du derfor en række råd til, hvordan du får dine ansatte til at møde glade og engagerede op hver eneste morgen.

 

  1. Behandl dine medarbejdere som mennesker, og skab plads til den enkelte

Det er vigtigt, at du som leder respektere den enkeltes behov og anerkender, at alle dine medarbejdere er forskellige. Tag hensyn til deres personlige situation, så medarbejderne føler at de bliver set og hørt. Hvis du f.eks. er fleksibel omkring deres arbejdstider vil de helt sikkert give engagement tilbage til dig. Hvis du lader dine medarbejdere få frihed under ansvar vil det også gøre det nemmere for jer alle at få hverdagen til at hænge sammen. Det er nemlig vigtigt at have en god balance imellem arbejde og fritid, så hvis en medarbejder oplever sygdom eller besøg af familien, så lad dem få tidligt fri eller giv dem en fridag. Det har også en motiverende effekt, at du viser dem du har tillid til dem og stoler på, at de kan styre slagets gang, da det vil få medarbejderne til at føle, at de skaber værdi for virksomheden.

 

  1. Skab et socialt fællesskab

Arbejdsglæde er også forbundet med et socialt fællesskab, da man trives bedst omringet af gode kollegaer og venner. Dette kan eksempelvis gøres ved at lægge op til, at I spiser samlet frokost, eller at I efter arbejde kan sidde og drikke et glas vin sammen. En anden mulighed er at arrangere forskellige arrangementer, såsom sommerfester eller julefrokoster, som kan ryste de ansatte tættere sammen. En anden mulighed er teambuilding, der er kendt for at give medarbejderne en ordentlig rystesammentur. Det vil styrke fællesskabet i virksomheden, øge medarbejdernes engagement, forstærke virksomhedens holdånd og styrke den enkelte medarbejders kompetencer. En mulighed indenfor teambuilding er paintball, som giver medarbejderne en sjov social oplevelse og samler dem om et fælles mål.

 

  1. Vær et godt eksempel

Som leder er det særdeles vigtigt at du selv er glad og motiveret, da mange ansatte afspejler sig i lederens adfærd. Hvis du selv er engageret og passioneret omkring virksomheden vil det smitte af på hele arbejdspladsen. Samtidig er det vigtigt at du roser, når medarbejderne gør det godt, og fejr dine ansattes resultater. Hvis du hele tiden fortæller at de skal arbejde hurtigere og mere effektivt, vil medarbejderne føle, at de ikke er gode nok. Sørg derfor for at gøre succeserne synlige, og del resultaterne med hele afdelingen. Husk desuden at opmuntre dine ansatte til at tage pauser i løbet af dagen, da produktiviteten vil øges, når medarbejderne er så friske som overhovedet muligt. Kommunikation er også en vigtigt del af arbejdsglæde, så lyt til dine medarbejders idéer, og informer og involver dem.