Forelsket i en flaske vin: Sådan Blev jeg Forført

Mit navn er Torben Kristensen, og jeg er noget af en vin-nørd hvis jeg selv skal sige det. Jeg har smagt rigtigt mange kvalitetsvine, og selvom jeg har nydt dem er jeg kræsen nok til, at jeg stort set aldrig er 100% tilfreds. Der er altid et eller andet jeg kan sætte min finger på – en lille node, hvor jeg ville ønske at den var bare en anelse anderledes. Da jeg for første gang smagte en Bourgogne vin blev jeg dog overrasket: og det var fuldstændigt uventet. Jeg var i starten af trediverne, og var blevet inviteret ud til min daværende kones familie. De boede lidt ude på landet, og levede et relativt simpelt liv. Da jeg selv er en storby-snude, og godt kan lide at hænge ud på vinbarer, forventede jeg på ingen måde at det var her jeg skulle møde min første vin-kærlighed.

Min sivgerfar havde noget han skulle fejre – jeg kan ærligt talt ikke huske hvad det var – men der skulle i hvert fald vin på bordet. Så han gik ned i kælderen, og fandt denne Bourgogne vin frem, som jeg aldrig havde set før. Jeg nærstuderede selvfølgelig etiketten, og kunne se at jeg havde smagt vine med druer fra samme område. Det tegnede umiddelbart godt: jeg var allerede her imponeret over at han havde en flaske vin af en sådan kaliber liggende. Det viste sig da også, at det var en han havde fået i gave fra en tidligere chef, der selv var rigtigt glad for vin.

Overraskelsen var dog endnu større i det øjeblik vinen rørte min tunge. Når man har drukket så meget vin som jeg har, og man har kigget lidt på etiketten, så har man en klar forvetnin om hvilken smag der rammer en. Det her var dog slet ikke som forventet. Lidt ligesom hvis man tager et glas op til munden, forventer det er vand og så viser det sig at være sodavand. Lettere chokeret tog jeg glasset fra munden igen og kiggede skeptisk på det. Jeg satte næsen ned til glasset, og den blev velsignet med en dyb og kompleks duft. Jeg lukkede mine øjne og lod vinen tage mig på en tur ind i fantasiens verden. Jeg så chokolade, læder, vanillie og egetræ. Det var utroligt komplekst, men samtidig så simpelt og perfekt: det var helt som det skulle være. Hver en høj tone havde sin bass, og hver en bass havde sin høje tone. Det var en smuk og harmonisk sammensætning, som jeg aldrig før havde set mage.

Med lidt erfaringer fra næsten tog jeg igen glasset til munden. Denne gang var overraskelsen mindre, men det var stadig overvældende. Sikke en dybde og kraft. Jeg kunne på sin vis genkende druerne, men det var som om deres personlighed var anderledes: som om de var blidere, selvom de var kraftigere. Det var et helt fantastisk eventyr.

Jeg snakkede nok i flere timer om vinen, og svigerfamilien prøvede at følge med. Det var virkeligt min første forelskelse i en vin. Jeg var sidenhen på jagt efter præcis den samme flaske, og har den nu liggnede i kælderen til særlige begivenheder.