3 nemme indretningsidéer til den lille lejlighed

Indretning

Hvis du, ligesom mange af os, bor i en lille lejlighed, kan det nogle gange være svært, at finde de rigtige møbler og den rigtige indretning. Mange møbler gør sig bedst med luft omkring sig i et stort lokale, men du kan sagtens få den stil som du gerne vil have, selvom du ikke har meget plads. Her får du fire idéer til indretningen til dig med en lille lejlighed.

 

Bruge lyse farver

Et lille rum, kan hurtigt se endnu mindre ud, hvis det er fyldt ud med mørke farver og mange møbler lavet af træ. Benyt dig derfor af lyse farver, som kan lysne rummet op og give luft, så kommer rummet også hurtigere til at se større ud. Hold væggene hvide, eller brug kun starte farver, og hold også dine møbler i lyse farver. Er du træt af kun at bruge hvid og andre lyse toner, kan du bruge dine pynteting til at skabe kontrast, for eksempel ved at købe puder eller vaser i andre farver.

 

Hold dine vægge frie

Dit hjem kan hurtigt føles mindre, hvis der står mange ting op ad dine vægge, som kan tage rumpladsen. Prøv derfor så vidt som muligt, at holde dine vægge frie fra store møbler og brug i stedet plakater og hylder til at skabe personlighed og liv i dit hjem. Plakater kan have en god effekt til at gøre rummet større, ved at bruge motiver, der ikke fylder meget på billedet. Hylder kan samtidig også være gode til at få mere højde i rummet, og du kan bruge dem til at stille dine pynteting, billeder og andet på, som også giver liv til rummet.

 

Find de rigtige møbler

Det kan som sagt godt være svært at finde de rigtige møbler, som både er pæne, passer ind i stilen og som rent faktisk kan være i dit hjem. Mange boligbutikker er dog begyndt at lave nogle flotte 2 og 3 mandssofaer, som passer perfekt ind i et lille rum. En sofa kan hurtig virke tung i et lille rum, hold dig derfor til en mindre sofa, som kan virke lettere ind i rummet. Har du en lejlighed, der er svær at indrette, kan du bruge møbler, som du kan pakke væk, når du ikke bruger det. Du kan for eksempel bruge et bord, der kan foldes ud og ind, så det kan stå i hjørnet uden at fylde, og klappe det ud, når du får gæster og skal sidde omkring det.